Den generelle klausul er udformet således at jeg vil i hvert fald 25% af dem jeg starter vil kunne argumentere for den, og for langt de fleste i hvert fald som 2.valg. Ordlyden har stor “skyld”, beh vejledning fra endo+DSAM en anden del.
At antyde at klausulen misbruges finder jeg grundløst.
Hvad er så årsagen til at man i registre har kunnet trække forholdsvis mange tilfælde hvor det er udskrevet som 1. valg, altså før andre præparater er afprøvet? Er det ved pt. med nyresygdom eller hjertesygdom allesammen?
Hentyder til dette, hvor der nævnes 25%:
https://medwatch.dk/samfund/article15996376.ece
Det kunne måske give mening, men er en prioritering som der måske ikke er råd til nu med regionernes pressede økonomi
Hvis det skal være 3. valg skal man nok også ændre guidelines så
Det store spørgsmål er om det er udbredt at sætte kryds i klausuleret tilskud, selvom kriterierne ikke er opfyldte. Hvis det er årsagen er det et problem at det skal føre til enkelttilskud i stedet, som er meget mere administrativt tungt
Hvis patienten fortsat skal have ozempic med tilskud skal det søges som enkelttilskud. Det er administrativt tungt i forhold til det klausulerede tilskud og patienten skal selv betale for ansøgningen. De fleste af de næsten 100.000 vil formentligt gerne fortsætte.
Men det er en ufatteligt svær diskussion. En som man BURDE have forudset da glp-1 kom på markedet! Fx ved at det ikke opnåede klausuleret tilskud, eller at klausulen var mere striks!
Ja, man kunne specificere at det fx skal være 3. valg. Og sløjfe gummiparagrafen; "for hvem supplerende behandling med andre antidiabetika med generelt tilskud efter lægens samlede vurdering af patienten ikke anses for hensigtsmæssig."
Man kunne måske trække HbA1c for at se om de alle havde diabetes. Jeg tænkte også det var grundløs, men så kom der flere eksempler fra patienter i en gruppe, som havde fået Ozempic med tilskud til vægttab uden at have diabetes. Så nogle må der være, men forhåbentlig få