Flere europæiske lande afholdte krisemøde i dag efter Sikkerhedskonferencen i München i weekenden, og der blev her første skridt mod en styrkelse af EU.
EU var i chok efter USA’s Vicepræsident J. D. Vance på Sikkerhedskonferencen i München i weekenden gjorde det klart at Europa står alene. I talen kritiserede han Europa for at have glemt fundamentale værdier som demokrati og ytringsfrihed, og holde højrefløjspolitikere uden for indflydelse. Endelig påpegede han at de fælles værdier mellem Europa og USA var under pres og at Europa skal klare sig selv.
Mange EU-lande har taget talen som et Wake-up call, og derfor tog den franske præsident Emmanuel Macron initiativ til et krisemøde blandt flere af EU-landende, formand for Det Europæiske Råd António Costa, EU-kommisionsformand Ursula von der Leyen og NATO’s generalsekretær Mark Rutte. Nogle af de lande der deltog var Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, Polen, Spanien og Holland. Danmark deltog på vegne af NB8-landende der udgør Norden og Baltikum.
På mødet har man taget de første initiativer til at styrke Europas egen millitære styrke. Den mest markante beslutning på mødet var at de enkelte landes forsvarsudgifter ikke længere vil tælle med i de såkaldte uforholdsmæssigt store udgifter, der er en EU regel der skal sikre at økonomien i et land er under kontrol. Ved at undtage forsvarsudgifterne vil landende kunne øge deres forsvarsinvesteringer selvom dette vil føre til underskud, fordi det vil ikke føre til sanktioner fra EU. Dette er også i tråd med USA’s ønske om at øge NATO’s forsvarsudgifter i det enkelte land til 5%.
Flere lande har også meldt sig klar til at indsætte fredsbevarende styrker i Ukraine, hvis der opnås en fredsaftale. Storbritanniens premierminister Keir Starmer meldte allerede ud i morges at britterne var klar til at sende styrker ind i Ukraine, når freden er sikret. På krisemødet i dag fortalte Starmer dog at der samtidig skal være en amerikansk sikkerhedsgaranti som en bagstopper, fordi det er det eneste der vil afskrække Putin fra at angribe Ukraine igen.
I Europa ser det også ud til at man er klar over at man er nødt til at opruste markant på forsvaret. Danmark har her til aften lanceret en forsvarsfond, hvor man vil bruge 25 milliarder kroner på forsvaret i år og så 25 milliarder kroner yderligere næste år.
På trods af den splittelse Trump har skabt i den vestlige alliance, ser det faktisk ud til at det fører til at Europa tager et større ansvar for sin egen sikkerhed, der var Trumps formål. Om der kommer fred i Ukraine og om NATO vil overleve den splittelse vil tiden vise de kommende måneder.
Billedkilde: Ursula von der Leyen (X)